Vi udvider din smagshorisont – helt naturligt 

Agenda

Klimaforandringer og ressourcemangel er blandt de største udfordringer for fødevareproduktionen i dag. Vi har brug for innovative løsninger til madproduktion. Løsninger, der både gavner planeten, fremmer kroppens sundhed og bevarer råvarernes gode smag. 

Nocla handler og tænker ansvarligt. Vores største ambition er at skabe produkter, der udover unik kvalitet også bidrager positivt til en ansvarlig og bæredygtig madkultur. Ansvarlighed er for os både et socialt-, miljømæssigt-, og økonomisk anliggende.

Vi vil demokratisere brugen af fermenterede smagsgivere og bevise at naturlige råvarer giver bedre smag. Alle skal have adgang til god smag. Vi gør det til fordel for klimaet, sundheden – og for nydelsen af det gode måltid.

Nocla.bio er ikke en tilfældighed. For os er bio synonym med biodynamisk, biodiversitet og bio solutions. Ambitionen er at bruge naturens kræfter og vores tekniske ekspertise til at give noget tilbage til naturen – det kalder vi ansvarlighed, smager af mere. Vi håber, du vil være med på rejsen.

Noclas løfter til omverdenen

01

Vi sænker barrieren og giver adgang til et inspirerende univers af fermenterede smagsgivere.

02

Vi er smagsnørder med sans for virkeligheden. Vi deler vores passion og dybe viden om fermenteret smag med dig.

03

Vi er den erfarne samarbejdspartner, der både hjælper med implementering i køkkenet og udvikling i produktionen.

04

Vi tænker ansvarlighed i alt, vi foretager os og det gennemsyrer ligeledes de løsninger, vi leverer.

05

Vi producerer i en skala, der gør det naturlige produkt tilgængeligt for alle.

Kontakt

Morten Ammentorp

CEO

Morten Pfeiffer Rastad

Fermentation

morten.rastad@nocla.bio
+45 29 87 61 63 

Andreas Foldager

Finance & Business Development

Rasmus Steenholt 

Food Safety & Quality

Gabor Peter Laki

Brewer

Stine Brøgger

Communication

Baggrund

Smagsnørd skabt af virkelig erfaring

For Morten Pfeiffer Rastad er fermentering et afgørende værktøj for at skabe udsøgt smag på en ansvarlig måde.

I en produktionshal på Grundfør Mark lidt uden for Aarhus, holder Morten Pfeiffer Rastad nøje øje med de store fermenteringstanke. Her slår han og produktionsteamet i dag sine folder med skalaproduktion og R&D laboratorie, men sådan har det ikke altid været.

Mortens fascination af fermentering startede da han blev udlært kok. Hans tidlige hobbyprojekter med kombucha og ølbrygning udviklede sig til en forstærket nysgerrighed og dyb forståelse for gærtyper og smag i fermenteringens verden. Disse kundskaber er blevet anvendt og udvidet siden 2015, hvor Morten medstiftede Restaurant Domestic, der senere fik både Michelin stjerne og bæredygtigheds kløver. Her havde Morten ansvaret for udvikling og fermentering af lokale smage til brug på restauranten, hvor alle råvarer er lokale og fra øverste hylde.

I 2021 startede Morten Domestic.Lab hvor hans fulde fokus blev smagsudvikling gennem fermentering og rådgivning af kommuner, storkøkkener og fødevareproducenter i forbindelse hermed. Nocla er stiftet i forlængelse heraf, for at kunne gøre de unikke fermenterede smagsgivere tilgængelige for et langt bredere publikum. Fokus har dog ikke ændret sig; at levere kvalitet fra øverste hylde med individuel rådgivning og implementering.

Nocla er stiftet for at gøre smag fra øverste hylde tilgængelig for et langt bredere publikum end på én Michelin-restaurant.